3 idéer til praktiske sengeborde, der samtidig hæver æstetikken på soveværelset
Et sengebord er praktisk, fordi det giver dig nem adgang til de mange ting, du har brug for, inden du skal sove – eller når du vågner op. Det kan eksempelvis være en god bog og et par læsebriller, men det kan også være andre ting, som der vigtige at have i nærheden. Bliv klogere på valg af sengebord her.
Opbevar dine ting på dit sengebord
Du kan bruge et sengebord til at opbevare dine ting, så du har nem adgang til dem, når du vågner, eller når du lægger dig i seng. Det fungerer som et opbevaringsmøbel, der er placeret ved siden af sengen. Du kan bruge det til de ting, som du har brug for om natten, men du kan også bruge det til at opbevare bøger, sokker, briller og alt andet.
De fleste har behov for opbevaringsplads til mobiltelefonen, men det kan også være rart at have et sted, hvor du kan stille et glas vand, som du kan drikke af, når du vågner om natten. Andre placerer en lille natlampe på sengebordet, og det kan også være en praktisk løsning, så du kan se i mørket.
Hvilket sengebord skal jeg vælge?
Når du skal vælge et sengebord, så findes der flere forskellige valgmuligheder, som du kan investere i. Du kan eksempelvis vælge et væghængt sengebord, stående sengebord eller et integreret sengebord, som er placeret på sengestellet. Der er fordele og ulemper ved alle mulighederne, og du bør vælge det, der matcher dit soveværelse bedst.
- Væghængt sengebord: Et væghængt sengebord er det optimale valg, hvis du vil have en simpel løsning, som optager minimal gulvplads, og som gør det nemt at støvsuge under. Samtidig bidrager det visuelt til rummet. Klik her for mere inspiration.
- Gulvstående sengebord: Et gulvstående sengebord er den nemme løsning, men det betyder ikke, at du skal gå på kompromis. Du kan eksempelvis vælge et gulvstående sengebord, hvis du vil kunne rykke rundt på det.
- Integreret sengebord: Et integreret sengebord er en løsning, som er integreret i rammen på din seng. Det kan eksempelvis være en japansk seng, som er placeret tæt ved jorden, men som samtidig har en bredere ramme.
Når alt kommer til alt, så er det op til dig at vurdere, hvad der passer bedst til netop dit soveværelse. Mulighederne er mange, men du kan prøve nogle forskellige løsninger af, indtil du vælger det helt rigtige. Hvis du ofte rykker rundt på indretningen på dit soveværelse, så kan det dog være praktisk at vælge et gulvstående sengebord.